Kun for forrykte, Steppeulvene (Eik Skaløe, Stig Møller)
Ændret af elever fra Den Kreative Skole, Silkeborg.
Vers 1.
Der var engang en der hed Harry,
han gik på to ben og var et menneske.
Men i grunden var han dog en Steppeulv,
han vidste meget af det som mennesker,
med god forstand kan lære.
Han var en temmelig klog mand,
men ét havde han ikke lært
at være tilfreds,
med sig selv og sit liv.
Vers 2.
I sin ungdom da han endnu var fattig,
ville han at sulte og gå i laser.
For herved at red’ sin uafhængighed,
han solgte sig aldrig for penge,
til kvinder eller de store.
Han kastede altid det bort, som i alverdens øjne
var hans fordel,
for at bevare sin frihed.
Vers 3.
Han blev stadig mer’ og mer’ uafhængig,
ingen havde noget at befale.
Han skulle ikke rette sig efter nogen,
fri og alene bestemt’ han,
over sin gøren og laden.
Men midt i denne frihed, gik det pludselig
op for Harry,
at hans frihed var død.
Vers 4.
Og vi ta'r nu afsked med Harry,
og la’r ham gå sin vej alene.
Var han allered’ hos de udødelig’?
Benytted’ han sin nødudgang?
Alt efter sit humør.
Lad der ske hvad der vil, hvor hans vej fører hen
Mon ik’ han vil smile,
til denne Steppeulv
Ingen kommentarer:
Send en kommentar